Vedtægter for Østsalling Familielaug
Foreningen blev oprettet den 3/10 1995
- Foreningens formål er at virke for hjem og samfund.
- Som medlem kan optages enhver, som har lyst og interesse for foreningens arbejde.
- Medlemskontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen.
- Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Generalforsamling vælger bestyrelse og revision. Bestyrelsen varetager foreningens virke og er ansvarlig for foreningens værdier.
- Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal foretages med mindst 14 dages varsel. På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen omfatte:
- Beretning fra formanden
- Regnskab ved kassereren
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
- Valg af 1 revisor og 1 suppleant
- Eventuelt
Generalforsamlingen afholdes i februar måned.
Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til formanden senest 8 dage før.
Beslutninger tages ved relativt flertal ‐ flest stemmer.
Afstemning foregår skriftligt såfremt et medlem måtte ønske det.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt bestyrelsen træffer beslutning herom, i så fald indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel. - Generalforsamlingen vælger under formandens ledelse en dirigent.
Denne undersøger om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og leder forhandlingerne og stemmeafgivningen. - Alle valg foregår på generalforsamlingen.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år af gangen og afgår skiftevis med 3 i lige år og 2 i ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig efter hver generalforsamling med formand, næstformand kasserer og sekretær. - Bestyrelsen sammenkaldes på formandens foranledning.
Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. - Regnskabsåret går fra 1.1. til 31.12.
- Til beslutning om ændring af disse vedtægter, kræves vedtagelse på generalforsamlingen med to tredjedele af de afgivne stemmer.
- Forslag om foreningens ophør, kan kun gyldigt vedtages af 2 på hinandens følgende generalforsamlinger. Ved sidste generalforsamling kræves tilslutning fra to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
I tilfælde af foreningens opløsning realiseres dens eventuelle midler, der overdrages til en eller flere upolitiske lokale foreninger/grupper.
Vedtægter er ændret under punkt 7. vedr. næstformand på generalforsamlingen den 5/2 2015.