Se videoen om vores by

Julemanden kommer i hestevogn.
Julemanden og hans heste kommer den 24. november kl 14.45.
Han starter ud ved fodboldstadion (overfor kroen) og går med optoget rundt.
Der vil helt sikkert kunne sikres et billede af julemanden i ” hans kane ”. På med nissehuen, tag børnene på nakken også afsted.
Der er efterfølgende æbleskiver og gløgg ved Brugsen Breum.

Velkommen til Breum

Vi er faktisk stolte af, at vi bor i en lille, hyggelig by, hvor alle kender alle. Her er der altid nogen, vi siger hej til hen over køledisken, når vi køber ind. Det gør vi også i vores foreninger, som vi faktisk har ganske mange af - fodbold, håndbold, badminton, bordtennis, gymnastik, skatersport, skydning, tennis, seniorsport, pensionistforening… for blot at nævne nogle stykker. Derfor er der også stor opbakning til foreningslivet, hvor mange frivillige altid er parate til at give en hånd med. For vi kan rigtig godt lide at mødes her i Breum.

Det viser sig også, når der er et arrangement i idrætsforeningen, skolen, børnehaven, til byfesten

eller hvor det nu kan være. Der er altid god tilslutning.

Vi har meget at være glade for. Breum ligger i naturskønne omgivelser tæt på fjorden. Og selv om Breum er en lille by, kan vores børn gå i dagpleje, børnehave, i skole til 9. klasse på den lokale skole, vores ældre kan bo på Breumgaard, vi har fine indkøbsmuligheder – og som sagt et stærkt fællesskab for alle.

Hermed skal også lyde en invitation til dig.
Kom og vær med!

Per Lindenborg, formand
Breum Borger & Landboforening

Seneste Salling Avis

Facebook

Se også Breumby.dk på facebook

Instagram

Billeder tagget med #breumby

Hjertestarter

Find byens hjertestarter