Dagplejen Breum
Velkommen til den kommunale dagpleje i Breum, gruppen består af 6 erfarne dagplejere.
Vi passer hver især mellem 3-4 børn, nogle gange 5 når der er ferie, sygdom, kursus eller andet. Vi tilbyder dit barn alderssvarende oplevelser, tryghed, omsorg og nærkontakt, samtidig med at vi vil styrke barnets selvværd. Barnet får lov til at hjælpe til i hverdagens gøremål. Alt dette og meget andet har vi mulighed for at gøre, da vi arbejder i eget hjem og kun har 3-5 børn.
Vi møder barnet i øjenhøjde og der er altid tid og plads til et kram. Vi deltager årligt i kurser og uddannelse for at fastholde og udvikle kvaliteten i vores pædagogiske arbejde.
Fordele ved dagplejen
Vi dagplejer arbejder alle ud fra de samme grundlæggende værdier og pædagogiske principper, for at støtte og udvikle jeres barns trivsel og selvværd. Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner som handler om børnenes læring og udvikling, med udgangspunkt i de 6 temaer:
- Sprog
- Krop og bevægelse
- Sociale kompetencer
- Naturen og naturfænomenet
- Kulturelle udtryksformer og værdier
- Barnets alsidige personlige udvikling
Vi arbejder også med ”Det gode samspil” som er en måde at møde og anerkende det enkelte barn på.
I den kommunale dagpleje føres der løbende tilsyn af den tilknyttede pædagog, som kommer på både anmeldte og uanmeldte besøg, hvilket er med til at styrke fagligheden hos den enkelte dagplejer.
Der er også tilknyttet talepædagog og fys/ergoterapeut, hvis behovet er til det.
Aktiviteter – Legestuen
Vi er i legestuen en gang om ugen, hvor man mødes med de andre dagplejere og deres børn.
I vinterhalvåret er vi inde i legestuelokalet, som vi har i kulturcentret, om sommeren er vi på besøg rundt ved hinanden i hinandens haver på skift.
Vi laver en legestueplan over aktiviteter der skal foregå når vi har vinterhalvåret og for så vidt lidt om sommeren.
Vores ude liv kan bestå af, at vi låner SFOéns legeplads, vi har en sportsplads at boltre os på, et kæmpe stort grønt område, en kærlighedssti (en sti mellem nogle træer) at gå på og samle diverse ting.
Vi kan også finde på at tage bussen til Skive i børnenes paradis, tage til Fur og sejle med færge.
Vi besøger på skift børnehaven to gange om måneden 2 dagplejer ad gangen, det er så det enkelte barn får kendskab til børnehaven og at de bliver fortroligt med det inden børnehavestart.
Arrangementer
Vi har årligt en udflugt, hvor vi alle tager af sted på tur med vores børn.
De sidste par år har vi været på Junget camping og så er det en heldags arrangement, hvilket børnene, dagplejer og forældre nyder.
Vi fejre alle højtiderne sammen enten i legestuen eller som heldags arrangementer.
Når det er heldags arrangementer foregår det i Breum kulturcenter, hvor børnene afleveres og hentes der og der er forældre kaffe ved hentning.
Gæstepleje
Vi har et godt fungerende gæsteplejesystem, hvor barnet som udgangspunkt har en fast gæsteplejer.
Da vi er en lille gruppe, får børnene hurtigt et godt kendskab til de andre dagplejere og børn. Dette sker ved at vi besøger hinanden privat i den udstrækning det er mulig, vi mødes i legestuen. Gæsteplejen kan være en god variation i hverdagen.