Samværs regler
No Events are found.
Jenlegruppen
Inddragelse af reglerne I spejderarbejdet:
Gruppens regler drøftes hvert år i lederkredsen og forlægges for alle nye ledere og hjælpeledere mår disse
meldes ind i gruppen.
Reglerne inddrages i spejderarbejdet ved alle, idet der tages højde for de enkelte spejderes alder og
arbejdsområder. Hvis det er muligt, skal reglerne indgå løbende, således at alle spejder er bekendt med
disse.
Begrundelsen for ovenstående regler
Gruppen har valgt at følge de retningslinjer, som er udstukket af KFUM Spejderne i Danmark, via beslutning
taget på Landsmødet i 2018; Bestemmelse for KFUM-Spejderne i Danmark nr. 9, stk. 12, samt naturligvis
den af Folketinget vedtagne lovgivning.
Det betyder, at leder, hjælpeleder og bestyrelsesmedlemmer, som har med børn og unge under 15 år at
gøre, skal udfylde en børneattest hvert år, for at blive kontrolleret for domme omhandlende pædofili via
Det Centrale Kriminalregister jf. folketingets beslutning af 1. juni 2005.
Seksuelle krænkelser af børn / Skolelærer paragraffen: Straffelovens §§ 216-235 omhandler seksuelle
overgreb mod børn og unge. Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, hvilket betyder, at det er ulovligt og
strafbart at have et seksuelt forhold til børn under 15 år.
Desuden er det ifølge den såkaldte "skolelærerparagraf (straffelovens § 223) også strafbart at have sex med
en ung under 18 år, hvis den unge er; Betroet den voksne til undervisning eller opdragelse, eller hvor det
seksuelle forhold skyldes misbrug af alder eller erfaring.
Dvs. at man som leder eller hjælpeleder heller ikke må have et seksuelt forhold til gruppens unge mellem
15 og 18 år.
Ifølge Servicelovens § 154 gælder for enhver borger en ubetinget underretningspligt når børn eller unge
under 18 år lever i en alvorligt truet situation.
Reglerne kommunikeres efterfølgende til de personer, det er relevant for. F.eks. skal samværsreglerne
være tilgængelige for forældre ved mødestederne. Desuden forefindes disse på vores sociale platforme.
"Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdragerens side udsættes
for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller
udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen".
Gruppens ledere og hjælpeledere er omfattet af den sædvanlige underretningspligt i § 154, og skal således
Jenlegruppen
reagere og foretage underretning til kommunen, såfremt man bliver opmærksomme på et sådant forhold.
Fordi spejderledere og hjælpere har tæt kontakt til mange børn og unge, stilles der krav om en særlig
opmærksomhed og handling fra deres side ved mistanke om, at et barn ikke trives på grund af
omstændigheder, der svarer til ovenstående paragraf. Da spejderledere og hjælperne hverken er
uddannede fagpersoner eller ansatte har disse dog ikke såkaldt skærpet underretningspligt.
Beredskabsplan:
Skulle der opstå mistanke om tilnærmelser, blufærdighedskrænkelse, overgreb eller lignende følges
gruppens beredskabsplan
1. Det er formanden, som tegner foreningen i en sådan sammenhæng, med støtte fra et
bestyrelsesmedlem og/eller lederne. Det vil sige, at det er formanden man skal henvende sig til. En
mistanke skal behandles med største diskretion, da det er en meget alvorlig anklage mod en person.
2. Konstateres et overgreb, skal barnets forældre orienteres og samtidig orienteres om mulighed for
hjælp fra det offentlige, bl.a. socialforvaltningen, evt. via børneportalen, børnetelefonen eller lign.
3. Samarbejdet med den pågældende person indstilles øjeblikkelig og personen bortvises, samtidig
med at sagen anmeldes til politiet. Når dette er sket, bør foreningens øvrige medlemmer
informeres, så der ikke opstår yderligere sladder og rygtedannelse.
4. 4. Desuden informeres korpskontoret om sagen. Dette sker gennem korpsets kriseberedskab.
Gruppen vil her kunne få evt. yderligere støtte i forbindelse med presse, krisepsykologer og lign.
Hvis der falder dom i sagen, ekskluderes personen, som medlem af korpset.
Årlig gennemgang af reglerne:
Udarbejdelse og opdatering af Gruppens regler skal bekræftes årligt i forbindelse med medlemsopgørelsen.
Det er Grupperådets opgave at sikre, at udarbejdelsen af samværsreglerne gennemføres og at alle ledere er
bekendt med indholdet af de udarbejdede regler.
Det sker ved gennemgang på sæsonens første Gruppe møde. Evt, rettelser indføres med markering og føres
til referat