Breum 2030 - Nyheder
Update fra Breum 2030 – torsdag 12. marts 2026
Gennem adskillige kontakter til Skive Kommune er vi (Foreningen Breum 2030) nu på rette vej igen og vi håber og tror på, at tidsfristen for indflytning i 2028 holder. Som nogen måske har opdaget, har museet haft gang i et større gravearbejde på området for at se om der var noget interessant fra fortiden. Der blev fundet lidt uden for det område seniorboligerne skal bygges på. De havde fundet rester af et stolpebygget hus fra bronzealderen og lidt keramisk materiale. De arbejder så videre i det område for yderligere kortlægning af andet interessant. AAB som skal bygge seniorboligerne, har iværksat ansøgningen om byggetilladelsen og forslag til husenes indretning.
Der har været lidt bump på vejen med den nye lokalplan for det område på Lupinvænget og Hørvænget hvor seniorboligerne skal bygges. Pludselig opdagede Museum Salling, at det område ikke havde været arkæologisk undersøgt og Skive Vand skulle også vurdere, om der var behov for yderligere overfladevandssystemer ved voldsomme regnbyger.
Update fra Breum 2030 – onsdag 22. april 2026
Jens Peder og jeg var her til morgen, som aftalt ved sidste bestyrelsesmøde, til møde i Skive Kommune med ledelsen i Teknisk Forvaltning til en snak om lokalplanens skæbne for seniorboligerne på Lopinvej. Det ser ud til at planen med lokalplanen kun bliver udskudt 3 mdr. og er klar inden udgangen af 2026. Det betyder, at byggetilladelse kan ansøges og godkendes og planlægges i 1. kvartal 2027.
Den største udfordring er Skive Vand, som sideløbende arbejder på, hvordan overfladevandet fra seniorboligerne og eventuelt anden bebyggelse på området skal håndteres. Det ser ud til, at byggeriet kan være afsluttet 4. kvartal 28, men måske ikke indflytningsklar før der er styr på, hvor overfladevandet skal ledes hen.
Det var et positivt møde og vi tror det var klogt at få den snak om de ønskede seniorboliger.